Dynamisk evaluering
Skræddersyet og procesorienteret evaluering
Hvad er en dynamisk evaluering?
Projekter udvikler sig altid. En dynamisk evaluering betyder, at vi i løbende dialog med kunden sørger for, at forløbet bliver tilpasset projektets udvikling. På den måde har vi konstant fokus på, at evalueringen matcher de behov og krav, der måtte komme undervejs. Samtidig giver den løbende kontakt mulighed for grundig forventningsafstemning og sparring. Det sikrer, at evalueringen har det rette fokus og opfylder kravene hos alle involverede parter.
Dynamisk evaluering er med andre ord en effektiv og skræddersyet måde at evaluere på og fungerer både som et styringsværktøj og som en konkret evaluering af projektets samlede mål, effekter og succeskriterier. Løbende dialog og sparring med kunden er et fast element igennem hele projektet.
Hvorfor vælge en dynamisk evaluering?
Mange projekter er afhængige af en række variable, der ikke kan kontrolleres. Ved at vi følger processen og inddrager projektets parter aktivt, kan vi tilrette evalueringens fokus og aktiviteter løbende. Samtidig kan vores observationer og viden blive inddraget undervejs. Det gør det muligt at gå ind og justere i projektet. Og da evalueringens resultater implementeres løbende, sikrer vi i fællesskab det bedste slutresultat for projektet.
