Supergod workshop i Growing Games

Den 9. november afholdt Manto strategi- og forretningsudviklingsworkshop i Growing Games -forretningsudvikling for computerspilbranchen. Det var workshop nr. 2 efter kick off hos NOKIA i København og Platform 4 i Aalborg for en måneds tid siden.

19 virksomheder var repræsenteret med i alt 21 ambitiøse computerspiludviklere med mod på vækst i forretningen. DI lagde hus til og dagen bød på en blanding af oplæg, gruppearbejde, pitching af visioner og value propositions og feedback. Workshoppen blevet rundet af med et kompetent panel af eksterne som de, der havde lyst kunne pitche for. CONNECT Denmark stod for panelet og gav supergod feedback til alle, der pitchede.

Det var en god dag. Deltagerne arbejdede med temaer som strategi og forretningsmodeller, delte viden og erfaringer og inspirerede hinanden på kryds og tværs. Vi glæder os allerede til næste workshop som bliver den 13. december 2011. Følg med på computerspilzonen eller kontakt os på growinggames@manto-as.dk hvis du vil høre mere.